MAXX

MAXX er en højenergisk, hyperpoppet forestilling skabt af en maxxed out generation, der er opvokset på de sociale medier.

I vores senkapitalistiske lommer ligger et hav af guruer og influencere, der fortæller os hvem vi er, og hvem vi skal være. De fortæller os om produkter vi skal købe, træningsmetoder vi skal bruge, hudplejerutiner vi skal dyrke for at opnå vores fulde potentiale, så vi kan blive tynde, smukke og værdifulde.

Lever du op til dit fulde potentiale?

MAXX følger Instagramfitness-pigerne Kylie, Carly og Kelly-Anne, der forsøger at finde sig selv i Instagrams selvoptimerings-regime. De følger religiøst alle kostråd, træningsplaner og skønhedsrutiner i jagten på at blive perfekte. Men hvor længe kan de blive ved, før de går i opløsning?

OBS: forestillingen beskæftiger sig med emner som: kropsdysmorfobi, spiseforstyrrelse og beskrivelser af body-horror-elementer.

Skuespillere: Dagmar Elise Ringgard, Noa Viemose Nielsen og Selma Klejs
Koncept og tekst: Camille Hjernøe og Selma Klejs
Instruktion: Camille Hjernøe
Lys og afvikling: Sille Cecilie Klysner Kjems
Musik: Anne Helena Pedersen og Lukas Emil Nilsson
Setdesign, kostume og styling: Fiona Buhl Nevers
Koncept- og ideudvikling: KABiNETTETS bestyrelse

Sted
FÆNGSLET, Magasinet
Fussingsvej 8, 8700 Horsens