Scene+ for børnefamilier
TAG FAMILIEN MED I TEATRET GANSKE GRATIS TIL SCENE+. HER KAN I SE PROGRAMMET FOR VORES FAMILIEFORESTILLINGER.
Vi glæder os!
Kære børn, forældre, stedforældre, bedsteforældre, onkler, tanter, bonusfamilie og alle andre der holder af at se teater og dans for børn
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en skøn gadeteaterforestilling for hele familien lørdag den 13. juni 2026
BIRDY
af Teatret Brændende Kærlighed
Impresario og operaelsker Sibelius Vogelfreud gør sig klar til at præsentere sin verdensstjerne sangfuglen MISS BIRDY. Publikum er på plads. Sibelius ordner de sidste detaljer. Så er vi klar. Men nej! – buret er tomt, fuglen er væk, hvad gør han nu?
Birdy er en ordløs forestilling for børn fra 4 år og deres familie. Det er vaskeægte gadeteater, som blander humor, klovneri, fysisk performance og visuel historiefortælling, når Sibelius Vogelfreund indleder en panisk jagt på sin operasyngende stjernefugl.
En komisk og poetisk familieforestilling om at miste og give slip.
Dato: Lørdag den 13. juni 2026
Tidspunkt: kl. 10.30 og 13.00
Sted: Pladsen foran Søndergade 26, Horsens
Varighed: 40 min.
Alder: fra 4 år
Forestillingen spiller udenfor, og det er ganske gratis at se med. I skal bare dukke op. Der er ingen billetbestilling.
Link til kort trailer om forestillingen Birdy

Dansk
English

