Hvornår er vi os?
- Teaterhuset Filuren
- Fra 13 år
- 30 min.
En forestilling om fællesskaber. De store forpligtende fællesskaber og de små nære fællesskaber. Hvad hvis man ikke har fundet sit meningsfulde fællesskab eller ikke kan finde sin rette plads i det fællesskab, man er havnet i?
Forestillingen reflekterer i en drømmeagtig associationsrække over forskellige aspekter af fællesskabet gennem humor, alvor, dialog og bevægelse. Hvad vil det sige at være i en gruppe? Er det okay at trække sig? Hvad kræver et fællesskab? Hvornår er vi os? Forestillingen giver ikke svar, men stiller spørgsmål.
HVORNÅR ER VI OS? er en devising-forestilling, som er skabt med inspiration fra Kristian Hjortkjærs artikel “Vi har brug for de små fællesskaber” (Kristeligt Dagblad d. 1/10 23), med henblik på at fungere som en debat-forestilling om fællesskaber. Forestillingen er udviklet og spilles af elever fra Filurens toårige talentprogram SGK i samarbejde med teaterunderviser Iben Rønn Christensen.
Koncept, manus og instruktion:
Bjarke Westhausen, Sophia Lyshøj Dam, Pernille Elmstrøm, Victor Storm Johansen Smidt, Marie Nørregaard, Juliane Hansen, Selma Ravn Hallmann, Katinka Rønn Gornitzka, Lea Lund Clemens, Sonja Lullu Bøttcher Hetland, Carla Marie Winther i samarbejde med Iben Rønn Christensen.
- FÆNGSLET, Magasinet
- Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Dansk
English