Scene+ for private

A spell to make a building dissapear af Live Art Danmark
Vi glæder os!
Kære børn, forældre, stedforældre, bedsteforældre, onkler, tanter, bonusfamilie og alle andre der holder af at se teater og dans for børn
Velkommen til SCENE+ hvor vi sætter ekstra fokus på scenekunst for børn og unge med både traditionelt børneteater og de anderledes formater.
Her kan I finde teater, dans, performance, fantastiske fortællinger og forestillinger, som I selv skal være en del af. Uanset hvad I vælger, så kan I se frem til en masse skønne teateroplevelser sammen.
Arrangementerne er gratis, og med forskellige temaer som Videnskab, Kunst, Street, Lyd og Gadeteater er der noget for enhver smag.
Næste arrangement er SCENE+LYD den 4. november, hvor vi har tre forestillinger med hver deres fokus på lyd. Der er bl.a. en interaktiv performanceforestilling og en forestilling, hvor vi skal på en lytterejse.
Vi slutter årets SCENE+ arrangementer af den 18. november med temaet STREET, hvor man både kan se og være med selv.
Vi håber, at I vil have en lige så stor fest med at opleve forestillingerne, som vi har haft med at planlægge programmet. Vi glæder os til at se jer!
Sted: Kulturstationen, VEST-gym
Tidspunkt: Kl. 11.00 og 12.30
Varighed: 40 min.
Målgruppe: Familieforestilling for de 4-8 årige og deres voksne
Der er gratis adgang til forestillingen, men husk at bestille billetter.
Billetlink til kl. 11.00
Billetlink til kl. 12.30
Tag med på en lytterejse tilbage i farmors minder, hvor katte leger fangeleg mellem børnene og luftpandekager flyver rundt i rummet.
I ‘Lydkompasset’ kommer børnene, med hjælp fra en personlig højtaler tæt på kroppen, ud på en rejse fyldt med lyde. Stemmer fra fortiden stikker af, og vi må ud på havet, ind i hekseskoven og helt tilbage til stilheden, før vi finder ud af, at minderne er inde i os selv, og at vi ikke skal være bange for at sætte dem fri.
Forestillingen bygger på lydfortællinger for børn fra 4 – 8 år og deres voksne. Den gentænker lydsidens plads – ganske enkelt ved at give lyd hovedrollen. Det er en sjov og anderledes forestilling, der også gemmer på en lille overraskelse til sidst.
Sted: Kulturstationen, Musikskolens lokale 12 Skolegade 7-9
Tidspunkt: Kl. 11.30
Varighed: Ca. 75 min.
Målgruppe: For børn fra fem år og deres familie
Der er gratis adgang til forestillingen, men husk at bestille billetter.
Bestil billetter til kl. 11.30: Billetlink
Hvordan får man en bygning til at forsvinde.
I en humoristisk og legende workshop undersøger Live Art Danmark sammen med børnene, om vi med fælles stemmekraft kan få bygninger til at forsvinde og skabe forandringer i samfundet omkring os.
‘A spell to make a building dissapear’ er en workshop, hvor vi sammen skaber et korværk af lyde, som vi indsamler og finder på. Vi starter indenfor, hvor vi eksperimenterer med forskellige lyde og vores stemmer. Men hvad sker der, hvis vi går udenfor, finder lyde derude og tager lydene med indenfor? Kan vi så vende bygningen på vrangen, opløse den og få den til at forsvinde.
Vi bruger vores stemmer til at forme et kraftfuldt fælleskab, hvor vi erobrer plads og tager magt.
‘A spell to make a building dissapear’ er en anderledes og interaktiv performance, hvor børnene er inddraget fra start til slut.
Kunstneren bag:
Denne workshop er baseret på en idé af den engelske prisvindende kunstner Rachael Clerke. Hun er interesseret i at ændre verden ved at skabe alternative fortællinger og realiteter. Værket er ofte et eksperiment om, hvordan ’det virkelige liv’ kunne se ud, hvis vi var mindre optaget af, hvordan ’det virkelige liv’ altid har set ud.
Om Live Art Danmark:
Live Art Danmark er en kunstnerdrevet kuratorplatform for performativ kunst, der blev grundlagt i 2004 af Ellen Friis og Henrik Vestergaard. Live Art Danmark udforsker performancekunst og live art og er særligt interesserede i projekter, der medinddrager publikum og gerne på tværs af generationer.
SCENE+ sætter fokus på scenekunst for børn og unge med både traditionelt børneteater og de anderledes formater. Temaet i denne weekend er LYD.
Sted: Kulturstationen, VEST-gym, Skolegade 7-9
Tidspunkt: 11.00
Varighed: 40 min.
Alder: For børn fra 6 år og deres familie
Der er gratis adgang til forestillingen, men husk at bestille billetter.
Bestil billetter til kl. 11.00: Billetlink
Hip hop performance af Freestyle Phanatix
Freestyle Sensation er en ny forestilling med nye måder for hiphopkulturen at møde scenekunst. Freestyle Phanatix laver hip-hop-teater, der bygger på hip-hoppens oprindelige og positive værdier. Forestillingen mixer konkurrencer med teater, så den får karakter af både battle og fortælling.
Peace, Unity, Love & Having Fun er hip-hoppens grundlæggende budskab. Dette motto står centralt, men tages et stort skridt videre i forestillingen, hvor breakdance, rap, beatboxing og streetdance smelter sammen med scenografi, projektion, lyd- og lysdesign.
Med instruktion af Kim Bøytler og musik og koreografi af artisterne skaber Freestyle Phanatix en forestilling, der både er en nyskabende opvisning med de bedste artister inden for hver deres genre og et udstrakt overblik over hiphoppens elementer. Det er et møde mellem to beatboxers/musiker og tre dansere, der udforsker hiphop som scenekunst.
Breakdance er efterhånden en anerkendt genre, der også er blevet en del af de olympiske discipliner. Tre artister i denne forestilling indgår i den svenske OL-gruppe, hvoraf en er coach for gruppen, samt Ukraines største kvindelig håb til OL-konkurrencen 2024.
Du kan hoppe videre til hiphop workshoppen med John Nini kl. 12.00, hvis du selv har fået lyst til at prøve nogle af de fede dansemoves. Det er gratis at være med, og vi vil elske at danse sammen med dig.
SCENE+ sætter fokus på scenekunst for børn og unge med både traditionelt børneteater og de anderledes formater. Temaet i denne weekend er STREET.
Sted: Kulturstationen, ØST-gym, Skolegade 7-9
Tidspunkt: 12.00
Varighed: 60 min.
Alder: For børn fra 6 år og deres familie
Det er ganske gratis at være med, så hop i noget behageligt tøj og kom og vær med. Vi glæder os til at danse sammen med dig.
På workshoppen med John Nini lærer du hiphop basic moves og tictoc danse. Det er sjovt, energisk, udfordrende og underholdende. Og du kan sagtens være med, selvom du ikke har prøvet at danse før. Det er en fordel at have tøj på som man kan bevæge sig i.
John Nini er kendt fra programmet ‘Danmark har talent’, hvor han sammen med sin bror fik en andenplads. John står for danseglæde, professionalitet og mestrer en bred vifte af genrer såsom; Hiphop New Style, Dancehall, House, L.A. Style, Waacking, Fitnessdance og Freestyle.
SCENE+ sætter fokus på scenekunst for børn og unge med både traditionelt børneteater og de anderledes formater. Temaet i denne weekend er STREET.