FAGLIGT FORUM

Deltagelse og medskabelse

FREDAG KL. 11.30-14.30
FÆNGSLET, Forsamlingshuset
PRIS: 250 kr. inkl.  en sandwich og en sodavand.
TILMELDING NØDVENDIG: Klik HER

Festivalens faglige forum handler i år om deltagelse og medskabelse. Vi har fokus på den scenekunst, der involverer børn og unge direkte i organisationen, som medvirkende på scenen, som en del af den kunstneriske praksis, gennem publikumsinddragelse etc.

I det faglige forum diskuteres den praksis, det er at arbejde med inddragelse, fra kunstneriske overvejelser og værkforståelse til etiske overvejelser og praktiske udfordringer.

Vi lægger ud med et oplæg ved lektor Karen Vedel, hvorefter deltagerne samles i mindre grupper, som fordeles ud til forskellige samtaler med vores gæster. Ud fra deres særlige ekspertise fortæller hver gæst om deres egne konkrete erfaringer, og der vil herefter være mulighed for at stille spørgsmål. Hver samtale tager ca. 20 min., og alle deltager i tre forskellige samtaler.

Fagligt forum henvender sig til dem, der selv arbejder kunstnerisk og/eller pædagogisk med inddragelse af børn og unge, og alle som er nysgerrige på at vide mere om feltet.

På Fagligt forum kan du møde:

Karen Vedel, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet – oplæg om inddragelse som kunstnerisk praksis.

Koen de Preter (BE), koreograf og danser- om sit kunstneriske arbejde med det borgerinddragende og unge på scenen (Koen de Preters ungdomsforestilling FollowFollow vises som festivalens åbning).

Mary Tesfay, projektleder på C:NTACT – om C:NTACTs arbejde med unge der fortæller deres egne historier på scenen.

Ellen Kilsgaard, koreograf og underviser – om sit koreografiske arbejde med et ensemble bestående af otte børnedansere, to professionelle dansere og en musiker i forestillingen SuperPower (SuperPower vises på festivalen).

Sarah Archdeacon (UK), kunstnerisk leder af Corali- om deres arbejde med dansere og skuespillere med indlæringsudfordringer (forestillingen Super Hot Hot Dog vises på festivalen).

Kenneth Gall, administrativ leder og producent for Teater Hund – om Teater Hunds børnebestyrelse