Skattetårnets drager

En pelset isdrage har fundet et drageæg og lagt det i skattetårnet. Men hvad gemmer der sig i ægget? Kom med på en ’walkaround’, hvor børnene får lov til at komme helt tæt på dragerne. De inviteres til at følges med ud af skattetårnet og gå på en fantasifuld færd på åben gade.

Forestillingen starter på pladsen foran Søndergade 26 og bevæger sig derefter ud på Søndergade.

Af og med: Benjamin P. Nielsen og Déborah Justo

Anmeldelser fra Teater Skattetårns deltagelse med den store dragedukke til Teater Battle.
”Det var en vildt flot forestilling, og I er nogle suveræne skuespillere til dukketeater”, Morten Lundgaard (Teater Battle)

”Jeg var meget betaget af dragen, det var et element som overraskede mig. Tak for at minde mig om, at dukketeater er for alle”, Louise Christiansen

”Den ville fungere virkelig godt i børnehaver eller skoler. Den giver mig muppets vibes.”, Kristian Herlev