Lille Bjørn og legekassen
- Teater Animisme
- 3-6 år
- 30 min.
Den nysgerrige Lille Bjørn kigger ud af kassen. Han oplever en helt ny verden og møder nye venner på sin vej: Bold er forsigtig og genert, og Lille Bjørn må passe på ikke at skræmme ham væk – mens Bil er lidt af en bulderbasse og måske lige lovligt voldsom af og til.
Lille Bjørn & Legekassen er et interaktivt og lærerigt dukketeater inspireret af børnenes egne erfaringer med børnehavestart. Akkompagneret af et musikstykke og helt uden ord formidler dukkerne de følelser, som bobler op i mødet med nye venner. Der kan ske små sammenstød, og man må tilpasse sig, udvise empati og lære af hinanden.
Stykket opføres på gulvet i øjenhøjde med børnene, og dukkerne interagerer med børnene på deres præmisser. Vi slutter af med en lille legesession, hvor børnene kan skabe karakterer og fortælle deres egne historier med udvalgt legetøj.
Medvirkende, dukkemager og idé: Rebekah Caputo
Musik: Paul Mosley
‘En fin og poetisk lille, ordløs forestilling… Rebekah Caputo er en magisk dukkefører. Det er med bittesmå detaljer, at hun får formidlet følelser og tanker fra den lille dukke.’ ★★★★★☆ – ISCENE
- Horsens Ny Teater, Kvium salen
- Teatertorvet 1, 8700 Horsens

Dansk
English