Hvorfor bliver det nat
- Korbo
- Fra 6 år
- 50 min.
HVORFOR BLIVER DET NAT tager afsæt i den nordamerikanske skabelsesmyte Ravn stjæler lyset – en urgammel historie fra Haida-folket. Det er en poetisk og visuelt stærk familieforestilling om lys, mørke, drømme og magi – og som giver børn og voksne en fælles oplevelse, der mærkes længe efter lyset tændes igen.
Visuelt teater, tryl og musik er med til at genfortælle myten og tæmme mørket, og sammen skal vi udforske mørket, natten og skyggerne. Tre performere inviterer publikum ind i et magisk univers, hvor de møder den snedige Ravn, som med tricks og magi stjæler lyset tilbage til en verden, der henligger i mørke.
Forestillingen foregår i en specialbygget dome. Her skabes en hule, hvor et totalt mørke kan opstå – som et omrejsende stykke af natten. I mørket skærpes sanserne, og børn og voksne kan fantasere sammen.
NB: Enkelte af forestillingens scener udspiller sig i totalt mørke.
Idé, skabelse og performance: Léna Rondé og David Tholander
Medskaber og musiker: Claus Kaarsgaard
Lyddesign og afvikler: Rastko Lazic
Outside eye: Kitt Johnson
Lysdesign: Martin Danielsen
Billedkunstner: Luc Perez
Kunstnerisk sparring: Seimi Nørregaard
Kostumier: Josefine Ingversen
Design af dome og bygger: Jesper Folke
Co-producent: DYNAMO
Foto: ©Amogh Pant
“Fortællingen vokser frem i en fuldendt balance mellem det intime i mørket og det storslåede i kunstens forvandlinger af naturen. Det er scenekunst, der tror på sit publikum, og giver det adgang til en sanselig og kunstnerisk forståelse af fortællingerne om den verden, vi lever i.”
★★★★★ Anne Liisberg – iScene (februar 2026)
- Sct. Ibs Skole
- Kildegade 18, Horsens

Dansk
English