Himmelsange

Om at være et lille menneske i en ganske forunderlig verden

Kom indenfor! I himmelteltet er der lyst og fuld af stjerner med låger, der kan åbnes, og som gemmer på små, genkendelige fortællinger. Fortællingerne akkompagneres af milde musikalske indslag, barnelatter, pludren, klokker og blide ringetoner, der alle understøtter handlingen og himmeluniverset.

Genkendelsens glæde er stor, når de lune og finurlige fortællinger folder sig ud lige foran børnene. En musikalsk og billedrig oplevelse for de små.

Medvirkende: Mette Rosleff og Arnau Olesti
Instruktør: Bjarne Sandborg
Scenografi: Mariann Aagaard
Musik: Morten Vognsen
Lysdesign: Jesper Hasseltoft

”Det er smuk formidling af den enkle, barnlige glæde ved verden og alt det, den indeholder. Mette Rosleff udstråler en ro og et stærkt, smittende nærvær.”
★★★★★☆ ISCENE

”Lyksalighed på lyksalighed”
”Roen fortryller og det nære liv får vinger”
★★★★★ Århus Stiftstidende

”Mette Rosleff tænder glimtet i øjnene hos de allermindste med sin poetiske forestilling om at undre sig over livets skønhed… en poetisk oplevelse, som de fleste andre teatre kun rammer i strejf”
★★★★★ Teateravisen

“En nænsomt drejende skyggekarrusel, plaskende regnvejr, blidt dalende sne, en grøn græsplæne beboet af legesyge sommerfugle og kildelystne børnetæer. Så appellerende er regnvejrsseancens plaskende gummistøvler at drengen på første række læner sig frem og insisterer: ”Jeg vil derover!”
🖤🖤🖤🖤 Politiken

“The whole atmosphere was reassuringly gentle and unhurried. Rosleff never raised her voice – so everyone hushed and listened as she introduced each new element in our imaginary journey through a kind of musical dreamtime.”
★★★★☆ The Herald

Sted
Horsens Ny Teater, Kvium salen
Teatertorvet 1, 8700 Horsens