Dancing with the dead

Træd ind i en ukendt verden, hvor din fantasi tager føringen og vover sig ind i det ukendte…

’Dancing with the dead’ er en livsbekræftende danseforestilling, der udforsker og åbner op for samtaler om død og sorg. Farverige kostumer, storslået musik og udtryksfuld koreografi udgør sammen den kunstneriske oplevelse.

Denne integrerede publikumsoplevelse transformerer den passive tilskuer til en engageret deltager i en følelsesmæssig rejse, en rejse hvor tabuet omkring døden brydes, og hvor publikum engageres på modig vis.

’Dancing with the dead’ er en mindeværdig og meningsfuld danseforestilling, der transcenderer det traditionelle teater og inkarnerer kunstens kraft til at transformere og forstå vores menneskelige eksistens.

Kort trailer til Dancing with the dead; KLIK HER

FORESTILLINGSKREDITS
Dansere: Mikkel Alexander Tøttrup, Giorgia Reitani, George Pelagias og Moa Autio
Koreografi: Lava Markusson og Michael Tang
Komponist: Hans-Ole Amossen
Kostumedesign: Åsa Gjerstad
Lysdesign: Tanya Johansson

Med støtte fra: Statens Kunstfond DK, Augustinus Fonden DK, A.P. Møller Fonden, Dansk Skuespillerforbund DK, Kulturrådet SE Malmö Stad SE og Region Skåne SE.
Skabt i co produktion med Rum för Dans i Halland og Dansinitiativet i Luleå.

Bobbi Lo Produktion er et dansekompagni, der skaber inkluderende scenekunst primært for børn og unge. De kunstneriske ledere Lava Markusson og Michael Tang har siden starten i 2018 produceret kunstneriske værker til scenen, digitale festivaler og bestillingsværker med premierer i Danmark, Grønland, Færøerne og Sverige.

Bobbi Lo Produktion skaber inkluderende scenekunst, der er præget af et stærkt fysisk udtryk. Tematikken tager udgangspunkt i en massiv interesse for menneskelig adfærd, og hvordan kunst for et ungt publikum kan stille spørgsmål og generere dialog. Ved at skabe provokerende scenekunst med rod i samtiden arbejder Bobbi Lo Produktion for at fremkalde tanker og overvejelser om vores eksistens og samfundet som helhed.

Premiere: 14. september 2024, på Skissernas Museum i Lund.

21. september 2024

12:00 - 13:00

SPILLER OGSÅ:
21. september 2024 | 14:45 - 15:45

Sted

FÆNGSLET, Vestsalen, Store sal
Fussingsvej 8, 8700 Horsens