billetbestilling
ALLE BILLETTER TIL TEATERFESTIVALEN ER GRATIS – MEN HUSK AT BESTILLE PÅ FORHÅND. LÆR MERE OM BILLETBESTILLING TIL HORSENS TEATERFESTIVAL HER.
Velkommen til Horsens Teaterfestival. Vi glæder os helt vildt meget til at slå dørene op den 18.-20. september 2026. Hvert år præsenterer festivalen mellem 35 og 40 forestillinger. Vi vil gerne skabe en festival med godt humør og højt til loftet, hvor der både er plads til skøn fortabelse i lette og sjove fællesoplevelser og til tankevækkende eksperimenter og udfordrende formater.
BILLETBESTILLING FOR PRIVATPERSONER
Vi åbner for billetbestillingen for privatpersoner lørdag den 5. september kl. 10.00. Alle billetter er gratis, men husk, at både børn og voksne skal have billet. Du kan maks. bestille til 5 forestillinger og maks. 4 billetter pr. forestilling.
Fra lørdag den 5. september kl. 10.00 finder du billetlinksene under de enkelte forestillinger i FESTIVALENS PROGRAM. Du bliver ført videre til Place2book, når du klikker på et billetlink. Herfra kan du bestille til den udvalgte forestilling. Når du har bestilt til den første forestilling, får du automatisk mulighed for at se en kalenderoversigt i Place2book, hvor du kan vælge den næste forestilling, hvis du gerne vil bestille billet til mere end en forestilling. Du behøver ikke nødvendigvis at vende tilbage til programmet på hjemmesiden, hvis du allerede ved hvilke forestillinger, du gerne vil se
Under selve festivalen kan du også bestille billetter ved personligt fremmøde i festivalsekretariatet på Horsens Ny Teater, Teatertorvet 1. Vi får løbende billetter returneret, så kig forbi hvis du mangler en billet til en af festivalens forestillinger.
Torsdag den 17. september kl. 14.00-17.00
Fredag den 18. september kl. 10.00-18.00
Lørdag den 19. september kl. 9.00-16.00
Søndag den 20. september kl. 9.00-14.00
BILLETBESTILLING FOR KULTURFORMIDLERE
Kulturformidlere kan bestille billetter fra den 20. august kl. 10.00. Du kan maks. bestille 4 billetter pr. forestilling. Link til billetbestilling bliver sendt ud til alle tilmelde formidlere, så husk at tilmelde dig på festivalens hjemmeside inden den 17. august kl. 9.00, hvis du vil være sikker på at modtage billetlinket.
Formidlere er blandt andet teaterkontaktlærere, bibliotekarer, kulturkonsulenter, repræsentanter for teaterforeninger og kulturhuse og andre, der køber forestillinger eller arrangerer kulturbegivenheder.
AFBESTILLING
Hvis du har billetter, som du alligevel ikke får brug for, så vil vi meget gerne have besked, så andre kan få glæde af dem. Send en mail til os på teaterfestival@horsens.dk, så vi kan frigive billetterne.
ALDERSGRÆNSER
Teatrene fastsætter forestillingernes aldersgrupper for at sikre, at alle får en god oplevelse. Vi beder derfor publikum om at overholde aldersgrupperne for de enkelte forestillinger. Vi forbeholder os ret til at afvise børn, der er yngre end den angivne minimumsalder for en given forestilling.
