Benched

Tag plads! Sæt dig ned! Du er bænket! Sat Af! Sat sammen! Sidder du det rigtige sted?
BENCHED er en hudløs ærlig fortælling om livets store og helt små spørgsmål. Om at sætte sig til rette. Om at turde at sætte sig skævt, om at sidde på tværs, om at blive sat, sat af eller bænket. Om at tage, skabe og give plads og helst at huske at gøre det, inden du falder på røven, der hvor bænken ender.

BENCHED har turneret i Danmark, Sverige, Canada, Italien og Finland – og begiver sig snart ud på endnu en Danmarksturné i 24/25. Oplev danseforestillingen der har fået over 10.000 publikum til at rejse sig op i sædet! Følg med i Uppercut’s færden på Facebook, Instagram og vores hjemmeside, www.uppercutdanseteater.dk.

BENCHED spiller udendørs, og du skal ikke bestille en billet. Du dukker bare op.

FORESTILLINGSKREDITS
Dansere: Mark Philip, Adam Tocuyo, Jens Schyth Brøndum, Patrick Afuale Eirup og Kristián Mensa
Idé, koncept og koreografi: Stephanie Thomasen
Scenografi: Johan Kølkjær
Lysdesign: Peter Løkke
Musik: 35th Parallel, René Aubry, Estas Tonne og Rodrigo y Gabriela

SAGT OM FORESTILLINGEN:

“Hold kæft, hvor kunne de fem kaste sig rundt om en lang sort bænk, i en fusion af street og moderne dans, som var den en fjedrende affyringsrampe. (…) Legende cool symbiose mellem mænd og bænk.” – Monna Dithmer, Politiken

”…[i BENCHED] beviser Stephanie Thomasen at hun ikke blot er en opfindsom, humoristisk og livligt fortællende koreograf, men også en fortrinlig iscenesætter. Der er rum, balance og dramatik i hendes billeder, så det bliver en fuldendt danseforestilling.” – Morten Hede, Jyllands Posten

”Stephanie Thomasens koreografiske talent er ganske enkelt uomtvisteligt” – Majbritt Hjelmsbo, Weekendavisen

”Det er bare med at komme afsted og opleve dette unikke kompagni, inden de springer endnu længere ud på verdensscenen, hvor de rettelig hører til.” – Dorthe Grannov Balslev, ISCENE

“Suveræne dansere: Overlegent muskuløse og smidige, totalt uforfærdede og samtidig disciplinerede. (…) Det er disse fem dansere fra Uppercut Danseteater, der formår at gøre forestillingen ’Benched’ til en eminent danseoplevelse på internationalt niveau.” – Anne Middelboe Christensen, Teateravisen.dk

”BENCHED emmer af energi, og til slut må man nærmest kæmpe for at blive siddende, for den smittende kropslighed fra de fem dansere forplanter sig til hele salen: Uppercut danseteater – når det er mest legende og let.” – Michael Søby, CPH Culture

”Det er svært ikke at blive revet med fra start til slut.” – Michael Svennevig, Ørkendrømme

21. september 2024

11:00 - 11:45

SPILLER OGSÅ:
21. september 2024 | 14:00 - 14:45

Sted

Torvet
Torvet, Horsens