aai

aai er en ordløs maskeforestilling om en gammel ensom mand, hvis verden langsomt bliver levende. Lamperne vinker, tæppet nyser og fantasivenner kommer frem. aai er en sjov, rørende og magisk hyldest til ensomheden og fantasien, inspireret af instruktør Femke Stallaerts egen demente bedstefar. En magisk forestilling, der appellerer til alle aldre.

Kom her missekat
kom her mis

mis?

miiiiis?

I aai søger en ensom gammel mand trøst i de genstande, der omgiver ham. Mennesker passerer forbi, men hvem er virkelige? Han kan ikke huske, hvor han er, hvornår eller hvorfor han er der.

Vinkede lampen lige til ham?
Og nyste tæppet?

Aiaiaai.
Stakkels gamle mand.

Heldigvis er det hele ikke kun trist og dystert.
I sin ensomhed er mennesket også hylende morsomt, rørende og magisk.

Performere: Kazanga Jonathan Linga, Benjamin Mouchette og Tomas Pevenage
Iscenesættelse: Femke Stallaert
Lyddesign: Kazanga Jonathan Linga
Objekter, masker og kostumer: Paul Contryn, Katinka Heremans og Benjamin Mouchette
Lysdesign og teknik: Dominique Defossez og Stéphane Vloebergh
Co-production: Perpodium med støtte fra Den belgiske regerings Tax Shelter-ordning samt Cronos Invest

Vinder af BEST PERFORMANCE ved den internationale BOZE WOLF Puppet Theatre Festival 2024.
“DE MAAN fortsætter med at hæve barren. Tillykke med denne produktion, hvor det unikke først virker fremmed, men siden på magisk vis bliver universelt og giver fantasien den kraft, den besidder. […] Maskerne, kostumerne, de levende dukker, overraskelserne i lyssætningen … De er som tredimensionelle billeder, der træder ud af en magisk lanterne. En varm og lagdelt forestilling, hvor indhold og form smelter sammen til en helhed.” (fra juryens begrundelse)

“Instruktør Femke Stallaert forvandler en skælvende gammel mand i sin lænestol, tæt på døden, til en medrivende fejring af menneskets fantasi ved at vække hele hans værelse til live. Hun viser dukketeater fra sin allerbedste side. […] Hvis teatret påstår at henvende sig til alle aldre, så er denne forestilling det levende bevis på netop dét.”
(Wouter Hillaert – Pzazz)

 SPILLETID(ER)
19. september 2026 | 10:00 - 10:50
19. september 2026 | 13:30 - 14:20
 SPILLETID(ER) / PERFORMANCES
19. september 2026 | 10:00 - 10:50
19. september 2026 | 13:30 - 14:20
Sted
Horsens Ny Teater, Store sal
Teatertorvet 1, 8700 Horsens