Hamlet – i en pølsevogn
- Passepartout Theatre Production og Dansk Rakkerpak
- Fra 6 år
- 45 min.
Scenen er sat i en pølsevogn på gaden. Der er fyret godt op under grillen og på dagens menu står HAMLET – Shakespeares klassiske ’danske drama’.
Men hvad gør man, når man ikke er vant til at servere ord – men pølser? Man bruger hvad man har – sig selv og alt det der er til at finde i vognen! For det er næppe hverdagskost, der skal serveres, men en drabelig historie om farlige familierelationer, forbrydelse og fortærende hævn.
Forestillingen er en fri bearbejdelse af Hamlet – med få ord, men masser af pølser.
Shakespeare var i sin tid ikke forbeholdt eliten, og har slet ingen grund til at være det i dag. Historierne og intrigerne er til at kende fra borgen eller streamingtjenesternes serier, som sluges af alle og enhver, blot bedre fortalt – folkeligt og raffineret.
Den danske pølsevogn er et sted, hvor folk fra alle sociale lag kommer for at stille deres sult. Når vi fra dette velkendte mødested, udspiller et Shakespeare drama, kan vi slippe idéen om, at Shakespeare kun er for nogle få. Vi ønsker, at mennesker fra alle sider af samfundet kan komme dele en oplevelse og mødes i det, vi har til fælles og lade os bevæge af fortællingen.
PÅ OG BAG SCENEN
Skuespillere/dukkeførere: Lene Hummelshøj og Vika Dahlberg
Instruktør: Matteo Destro
Scenografi: Christian Q Clausen
Komponist: Thomas Dinesen[
Passepartout Theatre Production i samarbejde med Dansk Rakkerpak
Projektet er støttet af Spar Nord Fonden, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik, Dansk Skuespillerforbund, Københavns Kommune og Culture Moves Europe.
Tak til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Hamlet Scenen for støtte til udviklingsworkshop.
- Horsens Ny Teater, Teatertorvet
- Teatertorvet 1, 8700 Horsens

Dansk
English