DET ER MIN!
- AVA
- 3-6 år
- 30 min.
Forestillingen undersøger grådighed og ejerskab i et forunderligt og eftertænksomt univers. I fortællingen følger vi et lille væsen, der samler alting – fra små genstande til store drømme – og ender ensomt på toppen af sit bjerg af ting. Først da væsenet beslutter sig for at dele, finder det måske en ægte ven.
Med fokus på små børns erfaringer med og evne til at dele, behandler vi det, at ejerskab og grådighed kan isolere, men også at fællesskab og empati kan bringe glæde.
En dukkeforestilling for de mindste med dukkespiller Astrid Kjær.
På scenen (dukkefører): Astrid Kjær
Dukker: Signe Kjær
Musik: Camilla Bang
Instruktørkonsulent: Claus Mandøe
AVA er et tværæstetisk performativt samarbejde med animationsteatret som omdrejningspunkt. Vi skaber fordybelse og inviterer publikum ind i et abstrakt emotionelt landskab med fokus på reflektion. AVA producerer både teater for de helt små, de unge og voksne.
- Kulturstationen, Vagn Ry salen
- Skolegade 7, 8700 Horsens

Dansk
English