What fires together Wires together
- Astrid Sten Andersen
- Fra 13 år
- 45 min.
En humoristisk danseoplevelse, der inviterer publikum med ind i hjernens maskinrum. Med udgangspunkt i Donald Hebbs teori – at hjerneceller, der aktiveres samtidig, skaber stærkere forbindelser – følger vi to neuroner på rejsen gennem tanker og identitet.
Iført høretelefoner guides publikum gennem den indre dialog, vi alle kender, men sjældent siger højt.
Fortællingen er skabt i samarbejde med 8.B på Brønshøj Skole og 9. klasserne på Frejaskolen, der har delt deres egne tanker om selvopfattelse. Langsomt forvandles publikum fra observatører til medskabere, når de får små instruktioner, som – næsten uden at opdage det – får dem til at give slip og begynde at bevæge sig.
Forestillingen spilles i to forskellige udgaver; én med tanker fra 8.B på Brønshøj Skole og én med tanker fra specialskolen; Frejaskolen i Valby.
Dansere og koreografer: Astrid Sten Andersen og Lotte Bjørnholt Fink
Komponist: Anton Hvidtjørn
Vokal: Sidsel Sten Andersen
★★★★★☆ What Fires Together Wires Together – en hjernevridende konceptforestilling
Det er udtryksfuldt og formidlende, selvironisk og humoristisk. Og så er det svært at sige meget mere om dét uden at tage oplevelsen fra fremtidige publikummer. For en væsentlig del af forestillingens formål er at overraske os.
Den får os – i hvert fald nogle af os – til at danne nye tankebaner lige her midt i mængden. Og danserne Astrid Sten Andersen og Lotte Bjørnholt Fink er aldeles behageligt og trygt selskab. Vi føler os både set, udfordret og respekteret. – ISCENE
- FÆNGSLET, Vestsalen, Lille sal
- Horsens Statsfængsel, Fussingsvej, Horsens

Dansk
English