UNG PÅ VEJ

FORESTILLINGER AF UNGE, MED UNGE OG FOR UNGE

‘Ung på Vej’ er et nyere tiltag, hvor vi parallelt til festivalens officielle program præsenterer forestillinger skabt af unge, med unge og for unge. Det er deres historier, deres udtryk og deres fælleskaber, vi her får lov til at opleve, og vi satser stærkt på at møde flere af dem på den professionelle scene om et par år.

KROP
AF RANDERS TEATERS TALENTSKOLES GRUNDHOLD

FÆNGSLET, Magasinet
FREDAG kl. 16.00
ALDER: Fra 14 år
VARIGHED: 50 min.

KROP er en hyldest til kroppen! Den u-perfekte og helt igennem trofaste krop, som giver os mulighed for at smage, dufte, sanse, elske og skabe!

KROP tager udgangspunkt i elevernes egne fortællinger. Holdet udfordrer tidens perfekthedskultur og undersøger alt det smukke, som kroppen gør os i stand til at opleve og udrette. Det er der kommet nogle rørende og genkendelige historier ud af.

KROP er en poetisk performanceforestilling, som er bundet sammen af tekst, dans og rebkunst.

Medvirkende, Randers Teaters Talentskoles Grundhold:
Emma Uhrenholdt Skjødt, Finn Kapera Andersen, Helene Lindhardt Nielsen, Jonas Søborg, Liane Lundgård Kristensen, Lykke Wellejus, Mathilde Bitsch Ibsen, Mikkel Enevoldsen, Nicolai Pedersen, Nichlas Birkeskov Jessen, Simone Vinther, Stinna Margit Stecher Christensen.

Instruktør: Lilje Windbirk
Koreografisk konsulent: Sofie Christiansen
Teknik: Kian Larsen

FOMO – En performance om hverdagsangsten for at gå glip af…
AF SCENE N

FÆNGSLET, Magasinet
LØRDAG kl. 12.00
ALDER: Fra 11 år
VARIGHED: 35 min.

Gennem mantraet; vær på, online, tjek din status, up-date din profil, følg dine venner og gå ikke glip af en eneste ting, udforsker denne performance hverdagsangsten for at gå glip af.

Med mobilen i hånden undersøger unge fra generation Z alt det, som de sociale medier kan tilbyde. De scroller mellem TikTok, Instagram og snapchat, ser kattevideoer midt om natten og smugkigger på de andres perfekte liv. SoMe forbinder dem med alt det, man kunne gøre og være. På scenen balanceres der mellem BeReal og redigeringsfiltrenes glansbilleder, og det undersøges hvordan likes, kommentarer og følgere påvirker de unge.

Medvirkende: Vida Raad Enggaard, Maya Mynster Hansen, Kaisa Ballentine, Olga Bodil Lund, Selma Søgård Pedersen, Helga Gaardsøe Pedersen, Vilma Anita Terkelsen Takatalo, Olivia Vejlskov Lassen, Carmen Tolnay Schiller

Instruktion: Henriette Aarup og Nanna Bøndergaard Butters
Teknik: Christoffer D. Pihl og Anne Kurtzweil
Støttet af: Statens Kunstfond, Københavns kommune, Axel Muusfeldts Fond, Gad Andresens Fond

JUST DON’T DO IT
AF UNGKUNSTTHY

FÆNGSLET, Magasinet
LØRDAG kl. 14.15
ALDER: Fra 13 år
VARIGHED: 50 min.

Føler du dig utilstrækkelig? Føler du, at du ikke kan leve op til samfundets forventninger? Så er det da din egen skyld! Du vælger jo selv, hvordan dit liv skal se ud! Choose to shine! Never look back! Live like there is no tomorrow! Relax you’re awesome!

I forestillingen vender UngKunstThy ungdommens trivselskrise på vrangen, går i gruppeterapi hos et kranie, hyller sig i sølv og bliver tæsket gennem forhindringsbaner med bind for øjnene for at finde ud af, hvad der egentlig er i vejen med den ungdom.

Forestillingen er skabt og spillet af UngKunstThy, Limfjordsteatrets ungdomsensemble fra teaterhuset i Thisted.

UngKunstThy er en scenekunstnerisk platform på Limfjordsteatret i Thisted, hvor unge sammen med professionelle kunstnere skaber nyskabende, vildtvoksende, tværæstetisk scenekunst, som tager udgangspunkt i de unges virkelighed.

Medvirkende: Nynne Gudiksen, Kirstine Yde Hove, Lola Haugesen, Freja Birch, Marie Therkelsen, Mathilde Toftdal Spalding, Nicoline Engholm, Thit Erichsen, Ursula Nikolajsen

Instruktion: Pernille Nedergaard Haugesen og Steen Nedergaard Haugesen
Scenografi og kostume: Nana Andrea Tiefenböck og UKT
Musik: Johannes Therkelsen og UKT
Tekst: UKT

ARTISTICO – EN DOGMEKABARET
AF TEATERLAB/TEATRET KOMEDIEHUSET

FÆNGSLET, Magasinet
SØNDAG kl. 11.15
ALDER: Fra 13 år
VARIGHED: 45 min.

I vanlig fysisk og billedskabende komediehusstil kaster de unge skuespillere sig ud i en crazykomikalsk dogme teaterkabaret, hvor samtidstemaerne får smæk og ses i nye klæder.

Forestillingen er deviset frem af de ungeskuespillere i tæt samarbejde med en iscenesætter fra Teatret Komediehuset. Forestillingen spilles med et minimum af sceniske hjælpemidler, så her er det skuespilleren, der skal gøre arbejdet!

Medvirkende: Unge skuespillere fra Komediehusets TeaterLAB

Iscenesættelse: Teatret Komediehusets iscenesættere
Ide og Koncept: Sabrina Koch og Thomas Nielsen