HORSENS TEATERFESTIVAL 2024
FESTIVALPROGRAM
Kære gæst, formidler, teater m.fl.
September er stadig langt væk, men arbejdet med årets teaterfestival er i fuld gang, og vi glæder os til weekenden den 20.-22. september.
I år er festivalens tema På tværs af generationer, og under denne overskrift præsenterer vi forskellige projekter, der inviterer børn, unge og voksne til at opleve og deltage sammen. Scenekunsten har så mange muligheder for at skabe forbindelser mellem mennesker ikke mindst på tværs af aldre og livsfaser, og det vil vi gerne sætte fokus på.
Vi kan med stor fornøjelse allerede nu afsløre, at man blandt andet vil kunne opleve ‘Alderskabinettet’ af Luna Park Scenekunst og Small Space Studio i KUBEN på Søndergade, ‘Koreografien’ af svenske Johanssons Pelargoner och Dans, hvor publikum i alle aldre sammen skaber en forestilling og Live Art Danmarks ‘Playing Up’, der vises i forbindelse med festivalens faglige forum, som i år har fokus på Live Art og performance for børn og unge.
Ung på vej, Fagligt Forum og pilotprojekt
Parallelt til festivalens officielle program præsenterer vi i år tre programpunkter, hvor man kan opleve forestillinger skabt af unge, med unge og for unge, høre nye bud på historier skabt til børne- og ungdomsteater eller fordybe sig i festivalens tema, Deltagelse og medskabelse.
I år kan du møde følgende teatre på festivalen
Teater Refleksion ▪ Frøken Fracasos Kompagni ▪ HIMHERANDIT Production ▪ Teatret Patrasket ▪ Teater freezeProductions ▪ Paolo Nani Teater ▪ Corali Dance Company ▪ Wired Studio ▪ Nørregaards Teater og Abstrax Teater ▪ Gazart ▪ Teatret Brændende Kærlighed ▪ AniMaNi ▪ MÆRKVÆRK ▪ teaterBLIK ▪ Holstebro Dansekompagni ▪ Live Art Danmark ▪ SuperPower Ensemble ▪ Teaterværkstedet Madam Bach ▪ Koen de Preters ▪ Teatret Beagle ▪ Teatret KrisKat ▪ Teater Håndholdt og Passepartout Theatre Production ▪ BaggårdTeatret ▪ Nøgensnegl ▪ Teater Nordkraft ▪ Mit Teater ▪ Art Farm ▪ Sjællands Teater FAIR PLAY ▪ Teater V ▪ Luna Park Scenekunst ▪ Randers Teater ▪ Teater O, Nørregaards Teater og Holstebro Teater ▪ Limfjordsteatret ▪ Dansk Rakkerpak ▪ Seimi Nørregaard ▪ Syddjurs Egnsteater ▪ Tiny Dancer ▪ Teater Fantast ▪ Aaben Dans ▪ Teatret Gruppe 38 ▪ Det første bogstav ▪ teaterRum ▪ Bobbi Lo Produktion ▪ C:NTACT, Den Danske Scenekunstskole og Livingstones Kabinet