Fucking Alene

Fra d. 24. august til d. 20 september får vi lov til at komme helt ind i teenageværelsets digitale ensomhed. Du vil få mulighed for at opleve den audio-visuelle teaterinstallation Fucking Alene af teater Graense-Loes  i KUBEN hver dag efter solnedgang.

I løbet af udstillingsperioden har vi inviteret børn og unge ind for at arbejde i- og interagere med installationen.

Huskunstnerforløb

D. 28. august vil 8. klasse fra Hulvej Skole arbejde i installationen sammen med billedkunstner Karina Bækkelund og lydkunstner og musiker Robert Cole Rizzi. Deres værkser kan ses efterfølgende i KUBEN.

 

Workshops med Billedskolen
Hvordan føles det at være fucking alene? Skræmmende? Frustrerende? Befriende?
Kom ned i KUBEN og lad din version af alene-følelsen komme til udtryk som grafiske mønstre på papir.
De forskellige bud samles i en mosaik, der i løbet af ugen vokser frem på KUBENs vinduer.

Torsdag d. 10.9 og fredag d. 11.9  kl.14.00-17.30 og lørdag d. 12.9 kl.10.00-14.00

 

Komediehuset indtager KUBEN
I ugen op til festivalen fra d. 14. – 17. september vil skuespillerelever i alle aldre, fra Byens lokale teaterskole, give KUBEN liv og udfordre scenografien.

Mandag – torsdag kl. 16.00-17.30 samt mandag og onsdag kl. 18.15-20.00

 

Graense-Loes
Det prisvindende punkpoetiske ungdomsteater GRAENSE-LOES vil indtage installationen under festivalen, hvor vi får mulighed for at følge hovedpersonens liv.

Fredag d. 18.9 kl. 20.00-22.00
Lørdag d. 19.9 kl. 22.00-24.00

Installationen og forestillingen er genopsat i samarbejde med Anemonen og Horsens Teaterfestival.