Untz baby untz

En interaktiv danseforestilling, hvor bas og techno møder børnefester!

Oplev technoens magiske verden sammen med din baby og vær med til at fejre dansegulvets euforiske fællesskab. UNTZ BABY UNTZ er inspireret af klublokalets magiske verden af puls, røg og neonlys. Gennem bounce, groove og energisk frihed er kroppen, musikken og bevægelsen i centrum, og bas og beats blandes med babydans. Techno er for alle. Yay!

Gennem UNTZ BABY UNTZ ønsker MYKA at invitere de små til at tage deres første skridt ind i technoens magiske verden. Scenografi, dans, kostume og musik åbner op for interaktion, der skaber nysgerrighed omkring farve, form, interaktion og bevægelse. Vi lever i en tid, hvor det er vigtigt at huske at finde glæden, at grine, danse og have det sjovt sammen. UNTZ BABY UNTZ er en hyldest til den intuitive dans, det vilde, skøre og glade, der bor i os. UNTZ BABY UNTZ er en kærlighedserklæring til technomusikken og en forestilling, der gerne vil bringe os sammen i fællesskab.

MYKA har specialiseret sig i at skabe magiske, æstetiske og sanselige scenekunstoplevelser på et højt kunstnerisk niveau. MYKA begynder altid med research og inddrager derefter alle kreative kræfter i udviklingen. Arbejdet er funderet på research og forskning om børns perception. Der er altid dygtige konsulenter og eksperter med udefra. Den kreative proces er baseret på medskabelse, brainstorm og kunstnerisk leder My Grönholdt skriver meget i processen for at få klarhed over den kreative sammenhængskraft i værket, der er ved at vokse frem. Med forestillingen UNTZ BABY UNTZ inviteres de små til at opleve techno, måske for første gang i deres liv.

Holdet på og bag scenen:

Koncept: MYKA
Koreograf: My Grönholdt
Scenograf og kostumedesigner: Tove Dreiman
Musiker og lyddesigner: Erik Christoffersen
Dansere: Andrea Deres og Daniel Jeremiah Persson
Lysdesigner: Filip Vilhelmsson
Konsulent: Martin Forsberg
Fotograf: Sofia Wickman
Grafiker: Anna Paulnitz/Dansstationen og Nete Banke/Imperiet
Producent Dansstationens Turnékompani: Sofia Wickman
Producent MYKA: Anna Borzak
Administrator MYKA: Jens Christian Jensen

UNTZ BABY UNTZ har premiere på Dansstationen, Malmö den 26. august 2022.

Dato

17. september 2022

Tid

12:00 - 12:45

Sted

Horsens Ny Teater, Kvium salen
Teatertorvet 1, 8700 Horsens