(U)MULIGT af Dansestudiets Danseuddannelse

(U)MULIGT er en danseforestilling, der udforsker de normer, vi lever med – både dem, vi selv skaber, og dem, vi er blevet pålagt. Hvor meget af vores liv er styret af forventninger? Hvor meget er formet af, hvor vi kommer fra, hvordan vi er opdraget, og hvilke normer vi er vokset op med? Hvem bestemmer egentlig, hvad der er muligt, og hvad der er umuligt?

Afgangsforestillingen for Dansestudiets Danseuddannelse, årgang 24/25, er en leg mellem det mulige og det umulige – en påmindelse om, at det umulige kun eksisterer, hvis vi accepterer det.

På Horsens Teaterfestival vises en turnéversion af helaftensforestillingen. Turnéversionen er med 3 dansere.

Koreografi og iscenesættelse: Anne-Teresa Njust Høj og Lisbet Kokholm Nør
Yderligere koreografi:  Anne-Sofie Pi Østergaard, Lucas Kruse Kristiansen, Maria Pearl Weise og Marie Bang Olsen
Koreografien er skabt i samarbejde med danserne
Dansere: Clara Nørgaard Dombernowsky, Julie Bjergager Winkel og Lea Gatzsche

Forestillingen er en del af programmet på festivalens vækstscene UNG PÅ VEJ. Det er forestillinger skabt af unge, med unge og for unge.

OM DANSESTUDIETS DANSEUDDANNELSE
Dansestudiets Danseuddannelse er en 1- årig fuldtidsuddannelse, placeret i hjertet af Aarhus. DSDU fokuserer på at dygtiggøre og styrke den individuelle, alsidige danser.
Gennem teknisk træning og fokus på kunstnerisk udtryk, udvikler eleverne et stærkt fundament inden for en række dansestilarter, blandt andet contemporary og hip hop.
Uddannelsen har et trygt og sundt læringsmiljø, hvor man som danser lærer at tage vare på sig selv gennem teoretisk viden og individuel mentoring.

Læs mere om DSDU på: dansestudiet.dk/danseuddannelse 

Sted

FÆNGSLET, Magasinet
Fussingsvej 8, 8700 Horsens