Slimsporet fra havets dyb

Se! Hvad er det? Fra havets dyb kravler og slimer farverige, amorfe og androgyne væsner i deres lige så farverige og slimede omgivelser. Det er de havdyr, som har fået navnet Nøgensnegl. Farveglade skovsnegle-lignende geléklumper, som også kaldes havets sommerfugle. Der findes mere end 3.000 arter i forskellige former og farver. De kryber nærmere, både ukendte og dragende. For flere hundredetusinde år siden mistede de deres sneglehus, deres beskyttende skal. Det er derfor de har fået navnet; Nøgensnegl.

Få af dem er nu skummet op i Horsens, og du kan møde dem i bybilledet. Kom med… ind i en slimet verden, hvor I får lov til at interagere, opleve, føle og sanse i mødet med de fremmede og farverige væsner. Måske er væsnerne ikke så fremmede fra dig selv? Kom med ind i et anderledes univers og følg slimsporet fra havets dyb.

Både børn og voksne får lov til at lege og fantasere sammen med Nøgensneglene, der i sin smukke pragt og sin sære adfærd symboliserer fantasi og skaber nysgerrighed for liv under havets overflade.

Performere: Emil Nygård og Iben Damkjær
Idé og konceptudvikler: Iben Damkjær
Kostumer: Iben Damkjær
Lyddesigner: Emma Winding

16. september 2023
Expired!
11:00 - 12:00
SPILLER OGSÅ:
16. september 2023 | 13:30 - 14:30

Sted

Pop-up forestilling på Søndergade
Søndergade, Horsens