SE!

En tværæstetisk soloforestilling for babyer og mindre børn med billeder, animation og musik.

Udtrykket er en leg med mønstre og billeder, som er i bevægelse og forandring. Det kan være en sol, som med enkle greb forandrer sig til at være et træ, et træ som bliver til et menneske, eller en masse prikker som med skyggespil bliver til en flok fugle, der letter… Alle elementer har et udtryk i sig selv, og til sidst er billedet nyt og samlende for alle de elementer, som man har mødt undervejs.

Ind i mellem er der kaos og abstrakte men smukke mønstre, som man frit kan fortolke efter egen fri fantasi. Farvevalget er i starten sort/hvid, og efterhånden tilføjes enkle farver.

Du kan få et lille smugkig på forestillingen i denne lille teaser.

En udfoldet kunst- og pegebog sat i scene og fortolket med poesi, nærvær og humor af TeaterBLIKs erfarne småbørnsformidler Gertrud Exner.

Idé og skuespiller: Gertrud Exner
Instruktør: Lisa Becker og Catherine Sombsthay
Musik: Claus Carlsen
Kostume: Trine Walther
Bygger: Søren La Cour
Grafik: Malik Grosos
Kreativ producent: Marie Cathrine Egetoft
Forestillingens visuelle udtryk og scenografi udvikles af holdet.

TeaterBLIK skaber tværestetisk scenekunst for børn og deres voksne. Teatret har som vision et billedstærkt, sanseligt og musikalsk udtryk, som forener dramatik, objektteater og musik. TeaterBLIK turnerer i ind- og udland med alle deres forestillinger.

Sted

VIA University College, Musiklokalet
Banegårdsgade 2, 8700 Horsens