Re-evolution

Årets performance for unge – skabt af et ungt og talentfuldt cast!

‘’Min far blev døv tre uger før han fyldte femten. I tre dage rasede meningokokkerne i hans krop; han svævede mellem livet og døden, og jeg svævede med ham. Hans krop ofrede hans hørelse, i bytte for hans liv. Min Far hedder Hans, og jeg er Hans’ søn, men i et kort øjeblik,
var jeg aldrig blevet født. Det sidste han hørte var ABBA.’’

Smukke menneske: Du er stjernestøv, skabt i døende stjerners kerner og spredt i universet. Alt omkring os – fra babyer til blåhvaler, fra kometer til sorte huller – er et resultat af tilfældigheder, naturens love og den evige evolution. Et univers, der på én gang er i konstant opløsning og samtidig skaber super-komplekse organismer.

RE-EVOLUTION er en eksperimenterende fortælling om evolution med udgangspunkt i hovedpersonen Emils virkelige liv som barn af døve forældre. Forestillingen er et sammensurium af dans, performance lecture, rap, tegnsprog og poetry slam, bragt til live med live video visuals og oliefarve ’drip art’. Det er livet og døden, far og søn, menneske og maskine, angst og abe – Og ikke mindst banan.

RE-EVOLUTION er for dig, der ønsker at kigge op, mærke din hjerne og se det hele i et nyt lys. Overgiv dig til maskinen og gør dig klar til RE-EVOLUTIONEN!

Idé, manuskript & skuespil: Emil Nygård
Performer, dramaturgi og visuals: Iben Damkjær
Produktionsleder: Rose Emilie Paaske
Lyd & lys: Baldrian Sector/Thomas Dam Jensen
Producent: Words by Emil Nygaard og BaggårdTeatret

Sted

FÆNGSLET, Trykkeriet
Fussingsvej 8, 8700 Horsens