Postyrium // 23.-25. maj

Vi glæder os til at invitere indenfor til et helt specielt teaterunivers for børn sammen med Det Kongelige Teaters Postyrium.
Det Kongelige Teater har fyldt tre store containere med ballet, klassisk musik, kostumer og teatermagi. De kalder det Postyrium. Det er ikke en udstilling. Det er ikke en forestilling. Det er en helt særlig Teaterlegeplads, hvor du kan klæde dig ud i farvestrålende kostumer og optræde på Gamle Scene, danse med balletbørn foran et stort spejl som til rigtig ballettræning, lytte til forskellige instrumenter fra en orkestergrav og opleve operaens forskellige stemmer.
Container nr. 1. Gamle Scene:
En miniudgave af Gamle Scenes proscenium med Akropolistæppe. Her kan børn klæde sig ud, lege med kostumer og rekvisitter, og skabe små tableauer på den lille scene.
Container nr. 2, Opera og Klassisk musik:
Her møder man klassiske instrumenter, smuk musik og en dirigent som styrer det hele, samt fantasifulde operasangere, som børnene kan aktivere, så de begynder at synge.
Container nr. 3, Ballet:
I denne container byder lyset og balletten op til dans, udklædning og rolleleg i et rum, der bedst kan beskrives som et magisk møde mellem ballettens forestillinger og det klassiske øvelokale.
Sted: Langelinje
Varighed: 45 minutter
Alder/klassetrin: 00.-4. klasse eller for de store børn i børnehaven
Tidspunkt:
Mandag den 23. maj mellem kl. 9.00-14.00
Tirsdag den 24. maj mellem kl. 9.00-14.00
Onsdag den 25. maj mellem kl. 9.00-14.00
Tilmeld din klasse nu:
Send en mail til ig@horsens.dk med skolens/børnehavens navn, klassetrin, antal elever/børn, navn på kontaktperson, e-mailadresse og telefonnummer.
Fotos: Camilla Winther