Postyrium // 21.-28. maj

Vi glæder os til at invitere indenfor til et helt specielt teaterunivers for børn sammen med Det Kongelige Teaters Postyrium.Det Kongelige Teater har fyldt tre store containere med ballet, klassisk musik, kostumer og teatermagi. De kalder det Postyrium. Det er ikke en udstilling. Det er ikke en forestilling. Det er en helt særlig Teaterlegeplads, hvor du kan klæde dig ud i farvestrålende kostumer og optræde på Gamle Scene, danse med balletbørn foran et stort spejl som til rigtig ballettræning, lytte til forskellige instrumenter fra en orkestergrav og opleve operaens forskellige stemmer.
Container nr. 1. Gamle Scene:
En miniudgave af Gamle Scenes proscenium med Akropolistæppe. Her kan børn klæde sig ud, lege med kostumer og rekvisitter, og skabe små tableauer på den lille scene.
Container nr. 2, Opera og Klassisk musik:
Her møder man klassiske instrumenter, smuk musik og en dirigent som styrer det hele, samt fantasifulde operasangere, som børnene kan aktivere, så de begynder at synge.
Container nr. 3, Ballet:
I denne container byder lyset og balletten op til dans, udklædning og rolleleg i et rum, der bedst kan beskrives som et magisk møde mellem ballettens forestillinger og det klassiske øvelokale.
Sted: Langelinje
Tidspunkt:
Lørdag den 21. maj kl. 10.00-16.00
Søndag den 22. maj kl. 10.00-16.00
Mandag den 23. maj kl. 14.00-16.00
Tirsdag den 24. maj kl. 14.00-16.00
Onsdag den 25. maj kl. 14.00-16.00
Torsdag den 26. maj kl. 10.00-16.00
Fredag den 27. maj kl. 10.00-16.00
Lørdag den 28. maj kl. 10.00-16.00
Alder: For børn fra 5 år og deres familierPostyrium er en åben workshop. I møder bare op.
Det er ganske gratis at deltage, og det kræver hverken tilmelding eller billet.
Vi glæder os til at opleve og lege sammen med jer.
Fotos: Camilla Winther