På bænken

’På Bænken’ er et danseakrobatisk mellemspil, hvor to kvindelige nycirkusartister iscenesætter den ikoniske københavnerbænk.

I en skæv og finurlig akrobatisk duet til lyden af Chopin bliver det velkendte byrum medvirkende i et legende møde mellem krop, bænk og by. Med fysisk præcision, i balancerende og kropsbøjende bevægelser skaber artisterne et abstrakt og magisk øjeblik i byens hverdagsliv.

Teateravisen.dk skrev: ”Signe Løve Anderskov og Henriette Aarup er fænomenalt dygtige kropsartister, der mixer cirkusakrobatik og danseteater til et stærkt fysisk udtryk – på én gang sanseligt og stramt kontrolleret.”

Cikaros & Kimone har gennem 20 år arbejdet med nycirkus og fysisk teater for både børn og voksne. De arbejder ofte i et ordløst univers, hvor finurlige koreografier og hverdagspoetiske stemninger blandes med cirkusmagi og leg.

Forestillingen spiller udendørs og kræver ikke billet. I tilfælde af regn spiller forestillingen i Multisalen på Sct. Ibs Skole. Det annonceres på selve dagen, hvis vi bliver nødt til at rykke forestillingen.

Artister: Signe Løve Anderskov og Henriette Aarup
Outside eye: Samuel Gustavsson
Foto: Cosmin Cirstea

På Bænken

Dato

17. september 2022
Expired!

Tid

13:30 - 13:45

Sted

Søndergade 26
Søndergade 26, 8700 Horsens