Move, Morph, and More af Anna Konjetzky // 18. marts

Hvem, hvordan og hvad kan jeg være? Hvad føler jeg, og hvordan ser og opfatter andre mig? Hvordan kan jeg udtrykke det gennem bevægelse og lyd?

De spørgsmål undersøger forestillingen ’Move, Morph and More’. Først skaber de to danseres kroppe deres eget soundtrack til en rejse gennem forskellige fantastiske karakterer. Lydene giver bevægelserne ny og uforudsigelig betydning. Efterhånden åbner forestillingen sig mod publikum, der inviteres til at være med i en legende, interaktiv udforskning af, hvem vi er.

Med hjælp fra dansere og lydkunstner får publikum mulighed for at opleve den frihed, som lyd og en krop i bevægelse giver. Gennem mikrofoner og effekter bliver publikum selv til tonemestre i bevægelse, og kroppe og effekter ’morfes’ i én stor lydbevægelse.

Elever og lærer skal have løstsiddende tøj på, de kan bevæge sig i, og bare fødder.

Sted: Kulturstationen, gymnastiksal VEST
Tidspunkt: Fredag den 18. marts 2022 kl. 9.00 og kl. 12.00
Klassetrin: 4.-6. klasse
Varighed: 90 min.

Medvirkende: Danserne Sahra Huby og Liv Mikaela Sanz samt lydkunstner Sergej Maingardt
Koreograf: Anna Konjetzky

Forestillingen vises i samarbejde med KORA, Dansehallernes indsats for børn og unge.

Tilmeld din klasse nu:
Send en mail til ig@horsens.dk med skolens navn, klassetrin, antal elever, navn på kontaktlærer, e-mailadresse og telefonnummer.
Husk at skrive hvilket tidspunkt I gerne vil se forestillingen.

Dato

18. marts 2022
Expired!

Tid

09:00 - 12:00
Kategori