Jeg hedder Joop

‘En autentisk historie om et krigsbarn
Efter to år i tyske koncentrationslejre kommer den jødisk-hollandske dreng Joop i september 1945, kun 9 år gammel, alene til Danmark på et rekreationsophold hos en dansk plejefamilie. Joop er nu 87 år og hans personlige erindringer bliver til en bevægende fortælling om et krigsbarn fra dengang fortalt for børn fra nu. Med enkle midler udfoldes Joops gribende historie i nær kontakt og dialog med børnene: ærligt, kontant, men også med plads til humor og et barns naivt håbefulde gemyt.

’Det første bogstav’ er et nyoprettet teater under ledelse af den anerkendte og prisbelønnede instruktør Marc van der Velden, som tidligere har været leder hos ZeBU, Statsensemble for børneteater og Theater La Balance.

’Jeg hedder Joop’ er teatrets første støttede produktion, en teatermonolog baseret på en serie af længere interviews med Joop Vos. En autentisk beretning om en jødisk dreng og hans familie før, under og efter opholdet i Kz-lejren Bergen-Belsen. En fortælling om uskyld, uvished, angst, håb og livsmod fortalt fra et barns synspunkt.

Manus og instruktion: Marc van der Velden
Medvirkende: Bo Stendell Larsen
Kostumer og rekvisitter: Maria Folkmann Ipsen

15. september 2023
Expired!
15:00 - 16:00
SPILLER OGSÅ:
15. september 2023 | 17:30 - 18:30

Sted

VIA Univesity College, Dramatorium
VIA University College, Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens