Er vi os

Hvad skal der egentlig til for at en gruppe mennesker føler, at de er et fællesskab? Hvornår er vi os?

Forestillingen handler om fællesskab og inviterer publikum ind i et univers, der udforsker fællesskabets natur. Undervejs høres unges egne stemmer fortælle om den sårbare side af at finde plads i fællesskabet.

Mennesket er et naturligt flokdyr, og uanset hvor vi er, så skal vi forholde os til fællesskabet omkring os – både når vi føler os som en del af det, og når vi står udenfor. I forestillingen får du lejlighed til at tænke over, hvordan de forskellige fællesskaber, du er del af, former dit liv.

Hver deltager får en base med rekvisitter, som bruges i forestillingen, hvor undersøgelsen af fællesskab bliver en her-og-nu udforskning blandet med æstetiske billeder og forskellige stemninger. Undervejs får vi indblik i unges indre verden gennem unges egne ord og stemmer.

Sanseværks varemærke er sanselige forestillinger med fokus på det nære, på den eksistens vi alle står i til daglig og skal finde os til rette i. Det legende og nysgerrige er i centrum, i et hjertevarmt og stemningsfuldt setup.

OBS Publikum sidder på forskellige måder i gulvhøjde.
Der vil i korte sekvenser blive brugt stroboskoplys i forestillingen.
“ER VI OS er en virkelig velfungerende forestilling, som er fuldstændig oplagt til at starte vigtige samtaler i udskolingsskoleklasser, hvor det at være en del af et fællesskab er helt essentielt.” – anmeldelse Scene

Idé, koncept og kunstnerisk ansvarlig: Siri Haff Andersen
Udviklet af: Sara Vilardo og Siri Haff Andersen i dialog med scenograf Sigrid Astrup Haraldsen
Medvirkende: Sara Vilardo & Siri Haff Andersen
Tekst: Siri Haff Andersen
Scenograf: Sigrid Astrup Haraldsen
Lysdesigner: Erik Lindkvist Thomsen
Musikdesigner: Siri Haff Andersen & Sara Vilardo
Lydtekniker: John Fomsgaard
Konsulent: Sandra Yi Sencindiver
Ungekonsulenter: Marta Gatto, Dicte Dangaard Jensen, Mads Holm Suensen, Vera Marzella Nørskov Brandt, Kaya Morgan
Assistance: Henriette Gais
Input & inspiration i researchfasen: Marta Gatto & Henriette Gais
Assistance til turnéklargøring: Allan Hansen
PR & Marketing: Emilie Storm Petersen
Administration: Helle Iuel
Teaterleder: Gitte Nielsen
Leder og produktionsleder Sanseværk: Siri Haff Andersen

”Indre glimt” tekster indtalt af: Astrid Samsø, Ahmad Fadi Sarkojak, Barbara Anaya Ahrenkiel El-Tanany, Dicte Dangaard Jensen, Ernst Winckelmann, Freja Sande, Kaya Sofie Morgan, Louis Storm Petersen, Mads Holm Suensen, Ana Sofia Nielsen, Marta Gatto, Naja Lindeskov lynge Nilsen, Roman Winckelmann, Rosa Elizabet Kohlmetz Kristensen, Rosa-lind Zahle Juul Råsø, Vera Brandt, Viola Graae Leick

”Indre glimt” teksterne er skrevet af unge fra flere klasser på Steinerskolen i Vordingborg samt Bogø Kostskole, Ungekonsulenterne & unge i vores netværk.

Sted

FÆNGSLET, Vestsalen, Lille sal
Fussingsvej 8, 8700 Horsens