Babyborgen

En koreograferet installationsforestilling for det alleryngste publikum og deres voksne. En bastion af blødhed i kontinuerlig forandring, hvor babyer og voksne inviteres til at slappe af i det bløde, omskiftelige univers. Stemningsbilleder af stof, lyd og video-projektioner skaber en meditativ fremdrift.

En fordybende og udfoldende oplevelse, hvor to dansere holder det trygge rum og giver jer tid til at hænge ud og tage alle indtrykkene ind.

Installationen er åben i 2 timer. Publikum lukkes ind med 20 min. intervaller og kan frit gå undervejs og komme tilbage ved et andet indluk.

Dansere: Carolina Bäckman og Søren Linding Urup
Scenograf: Maja Ziska
Lys- og videodesigner: Christoffer Brekne
Komponist: Rumpistol
Idé og iscenesættelse: Tali Rázga i samarbejde med holdet
Producent: Karin Ahnfelt-Rønne

Sted

Horsens Ny Teater, Kvium salen
Teatertorvet 1, 8700 Horsens