Arbejdet med teaterfestivalen er i fuld gang, og selvom der er længe til, så glæder vi os allerede til september!
I 2022 præsenterer vi igen et særskilt ungeprogram, der ligesom sidste år kommer til at foregå på FÆNGSLET. Her kan publikum endnu en gang opleve en række stærke og vedkommende forestillinger, ikke mindst årets åbningsforestilling der produceres af det anerkendte kompagni Himherandit v. kunstnerisk leder Andreas Constantinou.
2022 er også året, hvor dansk teater fylder 300 år, og det skal vi naturligvis også være med til at fejre. Det gør vi bl.a. ved at holde et seminar om fremtidens scenekunst for børn og unge i samarbejde med Dansk Teater 300 År og Assitej.
Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen d. 16.-18. september 2022, hvor vi igen fylder Horsens med scenekunst til børn og unge.
I 2021 lancerede vi tiltaget SCENE+ med det formål at give børn og unge i Horsens Kommune flere muligheder for at opleve dans og teater af høj kvalitet fra hele landet.
SCENE+ er en række små arrangementer, hvor vi præsenterer børne- og ungdomsforestillinger og workshops i samarbejde med byens kulturinstitutioner og eksterne teatre. Der er både arrangementer for skoleklasser og arrangementer som private kan bestille billet til.
Vi har fået fantastisk feedback fra både skoler og publikum, og SCENE+ fortsætter i 2022. Temaerne i år er bæredygtighed og identitet, og man kan bl.a. opleve forestillinger af teater HiLS DiN MOR, MÆRKVÆRK og dansekompagniet MYKA.
Med SCENE+ ønsker Horsens Kommune at sætte ekstra fokus på scenekunst for børn og unge, så den bliver en uundværlig del af byens kulturelle dna.
– Kultur til alle børn og unge er vigtigt i Horsens, og derfor glæder det mig, at vi med dette initiativ, der vokser ud af vores i forvejen populære teaterfestival, kan tilbyde mere teater, dans og fællesoplevelser til kommunens børn og unge, siger borgmester Peter Sørensen om kommunens nye tiltag.
Til vores store glæde har Statens Kunstfond bevilget et Artist in Residence forløb med Teatret Værk. Det betyder, at Teatret Værk gennem hele 2022 vil stå for en række projekter og forløb, der på forskellig vis handler om vores forhold til naturen, eller om fremtidens klimavenlige liv. Teatret Værk laver forløb på skoler, men de skaber også forestillinger og workshops som Horsensianerne kan få glæde af. De kan bl.a. opleves i KUBEN under Grønne uger i Horsens i maj, som en del af den nye kulturfestival og under Horsens Teaterfestival.
Læs mere om de forskellige projekter tilknyttet Artist in Residence
I 2021 havde festivalen sit eget lille formidlingscenter, som holdte til i KUBEN på Søndergade.
Talk Box var bemandet af skuespiller og vært Tobias Schaw, lydteknikker Rasmus Månsson og Videodesigner Helle Lyshøj, der sammen producerede video og podcast gennem hele weekenden.
Du kan lytte med og se videoer fra weekenden på vores soundcloud og youtubekanal.
Horsens Teaterfestivals Soundcloud
Til vores store glæde har Statens Kunstfond bevilget et Artist in Residence forløb med Teatret Værk. Det betyder, at Teatret Værk gennem hele 2022 vil stå for en række projekter og forløb, der på forskellig vis handler om vores forhold til naturen, eller om fremtidens klimavenlige liv. Teatret Værk laver forløb på skoler, men de skaber også forestillinger og workshops som Horsensianerne kan få glæde af. De kan bl.a. opleves i KUBEN under Grønne uger i Horsens i maj, som en del af den nye kulturfestival og under teaterfestivalen.
Teatret Værk arbejder med dukketeater, animation, performance og installationer for børn og voksne. De skaber finurlige, poetiske og stærkt visuelle forestillinger, og har desuden bred erfaring i at skabe og afvikle forløb med børn og unge.
Bag Teatret Værk står iscenesætter og dramatiker Annemarie Jeppesen og dukkespiller og dukkemager Bjarne Kalhøj. Teatret har co-produceret med ZeBu, Carte Blanche og Teatret Refleksion, og under forløbet i Horsens samarbejder de løbende med billedkunstner og scenograf Seimi Nørregaard. I 2019 modtog Bjarne Kalhøj Spring prisen for sit unikke og originale arbejde med dukketeatret. I 2020 flyttede teatret fra København til landsbyen Ulbølle på Sydfyn, hvor de bor og arbejder i dag.
I dette huskunstnerforløb er temaet forbrug og de følelser, som vi knytter til ting. Vi skraber til os og gemmer på ting. Hvorfor? Og hvilke følelser knytter vi til ting?
Iscenesætter Annemarie Jeppesen og billedkunstner og scenograf Seimi Nørregaard vil afholde forløbet, hvor eleverne i grupper bygge installationer – bjerge – af deres eget kasserede legetøj. Bjergene kan ses som udtryk for kulturens affald, poetiske og fascinerende billeder på forbrugskulturen, som er åbne for fortolkning og refleksion. Eleverne vil også komme til at skrive tekster om ting, som de vil smide ud eller beholde. De skal øve sig og lære teksterne udenad. Forløbet afsluttes med en fernisering, hvor eleverne performer deres tekster ved værkerne foran et inviteret publikum.
I årtusinder har bålet været samlingspunkt for menneskene. Ilden betød varme, mad, lys og fællesskab, og også i dag er bålet populært – vi vil gerne sidde sammen, se ind i flammerne og mærke naturen. Paradoksalt nok kan vi ikke længere antænde bål uden samtidig at forurene klimaet og den natur, vi vil hylde. Så hvad stiller vi op?
’Ny Ild’ er en kunstnerisk udforskning og fortolkning af, hvad der kan være i centrum af rundkredsen i dag, der, hvor der tidligere var et bål. Hvordan ser den nye ild ud? Hvilke historier fortæller vi omkring bålet? Hvad spiser vi omkring det nye bål og hvordan tilberedes maden? Og hvilke ritualer dyrker vi?
’Ønskeblomst’ er en lille installation i KUBEN under Grønne uger i Horsens. Her trækker du en lille konvolut i en trillebør med en bunke af jord. I konvolutten ligger frø med hemmelige blomster. Giv din blomst et navn og skriv navnet og et ønske for dit frø på en planteseddel. Plant nu dine frø i en potte. Den sidste dag sås alle blomsterfrø et sted i Horsens. ’Ønskeblomst’ tager udgangspunkt i naturens poesi og magi.
Musiker Claus Kaarsgaard vil spille på kontrabas og skaber hygge og stemning, mens en gartner – en dukke ført af Bjarne Kalhøj, vil hjælpe dig med at få sået dit blomsterfrø.
Find maden til dyrene og hjælp dem op i træet, inden viceværten kommer! ’Haven vi bor i’ er en installation og et live samarbejdsspil for børn fra 5 år og voksne. I haven bor en masse dyr. Der bor også en mand, som elsker at holde orden. Du skal være med til at finde maden til dyrene og hjælpe dem op i træet, inden manden kommer og fjerner deres gemmesteder!
Varighed: 15 min
Max antal spillere: 5 deltagere
Spillet ledes af dukkespiller Bjarne Kalhøj
Koncept og idé: Annemarie Jeppesen i samarbejde med Bjarne Kalhøj og Seimi Nørregaard
Scenografi: Seimi Nørregaard
– en skyggeteaterworkshop for børn fra 5 år og familier. Her skal I finde på et eventyr om et træ. Derefter tegner I og klipper figurer fra eventyret, sætter ståltråd bag på figurerne, og så har I skyggefigurer til jeres lille fortælling. Med pandelamper på øver I en lille historie med figurerne i mørket i de særlige skyggekasser.