layoutelementlayoutelement
 
MishMash: Romeo & Juliet (Foto: Anders Kron)

MishMash: Romeo & Juliet

Anmeldelse skrevet af: Sara Simone Jensen, gymnasieelev på Horsens Statsskole

Det velkendte Shakespeare stykke Romeo og Julie bliver denne gang opført af den moderne gruppe ”MisMash”. 
Gruppen formår at vække det klassiske stykke til live på en original og særpræget måde, der når helt ud over scenekantet til det lille publikum, hvis associationer med titlen bliver sat på en prøve.
I det hvide lokale bliver man mødt at fire personer iklædt sorte dragter, der står i klar kontrast til omgivelserne.
På scenen er der ikke en eneste rekvisit, tværtimod bruger skuespillerne deres egne kroppe, stemmer og kreative sind til at udføre den dramatiske kærlighedshistorie om Romeo og Julie.

Fortællingen forløber primært på engelsk og i skiftende tempoer, samtidig med at skuespillerne bryder ind undervejs med deres egne refleksioner angående den tragiske historie.
Grundet de fremmede sprog og pludselig ændringer i tid og sted, kræver det et opmærksomt publikum at få trådene til at hænge sammen.
Associationerne til titlen skal publikum helst glemme der hjemme, da denne opførelse af stykket langt fra minder om den klassiske opførelse, man forbinder titlen med, men  derimod er en mere humoristisk og spændingspræget udgave.
Det er et stykke, der er værd at opleve og klart kan anbefales.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk