layoutelementlayoutelement
 
Teater Fluks: Revolution - et gør-det-selv oprør (Foto: Rasmus Raaby)

Teater Fluks: Revolution - et gør-det-delv oprør

Anmeldelse skrevet af: Mia, gymnasieelev på Horsens Statsskole

Ulig i noget andet stykke, bliver publikum allerede fra starten involveret i stykket REVOLUTION, et gør-det-selv oprør, som leder os trygt gennem revolution - lige fra ordets betydning til slagplaner og træning i barrikaderinger. Da publikum, spændt og lidt forvirrede over stykkets egentlige handling, venter på at komme ind i salen, træder en af skuespillerne ud og indleder det hele ved at fortælle os dette: ”Ved at træde gennem disse døre, har i valgt at gøre noget, at deltage. ”

Allerede kort efter publikum har taget plads på små taburetter i en gymnastiksal, bliver vi revet ud af vores forestillinger om et skuespil - vi bliver bedt om, hoppende at forme en ring, og lige meget hvor fjollet jeg synes det lød, nåede jeg nærmest ikke at tænke, før hele publikum hoppede - både børn og unge, voksne og endda de ældste. Gennem hele stykkets 75 minutter, var der ikke længe, hvor publikum ikke aktivt var en del af stykket, og det gjorde vores modtagelsesevne overfor stykkets budskab større. Selvom stykket egentlig var meget seriøs, var der stadig plads til grin og det er da også lidt svært at holde grinene tilbage når man ser en ældre kvinde kaste med grovboller.  

Igennem de 75 minutter ledte Rasmus Malling Skov os ikke kun igennem tidligere historiske revolutioner som Den Franske Revolution og revolutionen i Polen under første verdenskrig, han ledte os også igennem træningen til at være de perfekte revolutionære og herefter viste han os en fremtidig revolution, som vi kunne kæmpe imod. Han bragte et fuldstændigt blandet publikum sammen i kampen mod overmagten ved hjælp af få midler - et flag, video- og billedmateriale, lyde og taler, der tvang publikum til at lytte og følge hans handlinger.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk