layoutelementlayoutelement
 
Foto: Kaja Brezocnik

LJUD (Slovenien): The INVASION

Anmeldelse skrevet af Laura Løgstrup Nordahl Jensen, gymnasieelev Horsens Statsskole

Fredag eftermiddag mødte flere spændte, unge som gamle, op til et teaterstykke, man ikke vidste særligt meget om. Efter lidt forvirring i starten om, hvor stykket egentlig ville finde sted, kunne der mærkes spændingen i kroppen. Hvad skulle der ske? Hvornår ville det ske? Og hvor ville det ske? Lige pludselig dukkede en helt pink mand op på en cykel. Man kunne se folks blikke sidde fast på ham, og der blev hurtigt dannet interesse til det ”uviste.”  Den pink skabning udforskede og nærstuderede planter, café gæster og fliser. Pludselig kom han med en lyd, der tilkaldte endnu en pink skabning. Denne gang en stærk og selvsikker figur. Han viste muskler, og var flabet overfor publikum. Ved hjælp af forskellige lyde, endte der med at være seks helt pink figurer. Den nysgerrige, den stærke, den stille, den dumme, den store og fartbøllen. Kun med kropssprog og mimik, formåede det slovenske kompagni ”LJUD,” ikke kun at skabe deres personlige karakter, men også grin, reaktioner og opmærksomhed fra publikum. Scenografien var der ikke lavet meget om på, det foregik nemlig på Søndergade i Horsens.
Man kunne høre en summen om, hvad de mon skulle forestille de lavede, og hvem de var. Der blev foreslået og diskuteret.
Figurerne startede ud på strøget, og fortsat langsomt ned mod ”Vor Frelsers Kirke”. Alle legede med, når væsnerne kom nær publikum, gamle som unge var de med på den. De slovenske skuespillere klarede at komme helt tæt på publikum. De tegnede på folk med deres eneste rekvisit, nemlig pink farve, de bar rundt på folk, holdte en akavet lang øjenkontakt og turde endda stjæle mine noter!
Inden de 50 minutters spilletid var gået, havde publikum fået pink hår, pink farve i hele ansigtet og på hænderne. Jeg havde til og med fået mine noter tilbage…
En ung fyr i en bil kom kørende langsomt hen ad gaden. De pink figurer fik ham ud af bilen, og kørte selv væk, lige så hurtigt som de var kommet frem. En lille detalje var, at de kørte væk med en af publikum. Det var planlagt skuespil der virkelig fungerede!
Folk gik derfra med et stort smil på læben, og tanke om ”Hvad skete der lige der!?”
Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk