layoutelementlayoutelement
 
Nyt samarbejde sætter fokus på dramatikeren og det originale manuskript

Danske Dramatikeres Manuskriptpris for børne- og ungdomsteater

NY PRIS TIL BEDSTE MANUSKRIPT TIL BØRNE- OG UNGDOMSTEATER UDDELES FØRSTE GANG PÅ HORSENS TEATERFESTIVAL 2017

Danske Dramatikere vil med denne nye manuskriptpris sætte fokus på det gode manuskript som et af de uundværlige elementer i den gode forestilling for børn og unge. 

Prisen er på 15.000 kr. og skabt i samarbejde med Dramatiker Væksthus og Horsens Teaterfestival. Prisen gives for det fremragende tekstlige grundlag til en af sæsonens forestillinger (16/17). Prisen gives til en tekst, hvor dramatikerens stemme klinger originalt og blander sig selvstændigt i scenekunstens udtryk.

Danske Dramatikeres manuskriptpris for børne- og ungdomsteater uddeltes for første gang på Horsens Teaterfestival 16. september 2017.

Deadline for indsendelse af manuskripter til prisen i indeværende sæson følger.
En jury vil stå for udvælgelsen af årets bedste manuskript.

Juryen består i 2017 af Marc van der Velden (ZeBU), Jane Rasch (Dramatiker Væksthus), Jesper Bræstrup Karlsen (Danske Dramatikere) og Andreas Garfield (Danske Dramatikere).

http://www.dramatiker.dk/

http://www.dvhus.dk/

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk