layoutelementlayoutelement
 
CTRL+ALT+DEMENS af Teater Fluks (Foto: Sisse Dupont)

Fagligt Forum - 2017

Hvordan griber vi scenekunstens nye formater an?

Horsens Teaterfestival inviterer til en inspirationsdag for kulturkonsulenter, teaterkontaktlærere, bibliotekarer, scenekunstfagfolk og andre kulturformidlere. 

Fagligt Forum afholdes fredag d. 15. september 2017 fra kl. 9-15 på Ceres Centret og er tænkt som en inspirationsdag for kulturformidlere og scenekunstnere.

Scenekunsten udfordrer i stigende grad de traditionelle eller almindeligt kendte formater - ”søger ud” af teatrene for at udfolde sig i anderledes rammer og møde sit publikum på nye måder.

Også blandt børne- og ungdomsteatre ses denne bevægelse, hvor flere producerer forestillinger, der udfordrer de eksisterende rammer for opsøgende og turnerende teater.

Fagligt Forum sætter fokus på denne tendens:
Hvad handler denne tendens om – hvad er drivkraften? Hvilke udfordringer opstår, når disse formater skal på turné og modtages rundt omkring – og hvilke muligheder og ’nye veje at gå’ opstår, når udfordringer skal løses? Hvilke nye partnerskabsmodeller opstår når scenekunsten går nye veje?

SE DET FULDE OG OPDATEREDE PROGRAM HER

  • Morgenmad og networking

  • Oplæg: vi indkredser og sætter ord på tendens og udfordringer

  • Forestillinger – deltagerne i Fagligt Forum ser en af tre udvalgte forestillinger, som på forskellige vis belyser temaet: "CTRL+ALT+DEMENS" (fra 12 år) af Teater Fluks, "CHRASH" (6-15 år) af BaggårdTeatret og teater2tusind eller "Udsigter fra min bedstemors vindue" (fra 15 år) af WunderVerk. 

  • Frokost

  • Kasper Egelund og Charlotte Mors faciliterer workshop og afsluttende opsamling

Dagen faciliteres af Kasper Egelund og Charlotte Mors fra Performing Arts Platform i Aarhus.
Kasper og Charlotte er begge uddannede dramaturger fra Aarhus Universitet og har gennem deres mangeårige arbejde i scenekunstmiljøet fulgt udviklingen af scenekunsten på nært hold.

Pris for deltagelse i Fagligt Forum: 450 kr.
Prisen er inkl. morgenbrød, frokost og kaffe.

Tilmelding - kontakt festivalkoordinator

Efter tilmelding udsender vi faktura. 
Husk derfor at oplyse CVR-nummer og evt. EAN-nummer ved tilmelding.
Tilmelding er bindende.
 
Endnu et formidlerarrangement
Til Lunch'n Launch lørdag kl. 13.00-13.50 kan du møde festivalens dramaturgiat og deltagende teatre til en snak og udveksling om hvad kommende sæson(er) byder på af nye projekter. 

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk